2019

KØB BØGERNE HER PÅ HJEMMESIDEN

Nysgerrige frederikshavnere stimler sammen foran byens avis 9. april 1940. Foto fra Bangsbo Kystmuseets. Klip fra bogen: ”Vendsyssel under besættelsen” TYSKERNE KOMMER Af modstandsmanden Knud Christensen fra Hirtshals: Jeg gav tyskerne en adresse i den modsatte ende af byen. Klokken 18 kom tyskerne til Hirtshals i form af en bemandet motorcykel med sidevogn. Jeg var en af de få lokale, der var tysktalende, idet jeg på fjerde år havde tysk på realskolen i Hjørring. Jeg mødte tyskerne på hovedgaden, hvor de standsede mig og spurgte venligt efter stationsforstanderens adresse. Tyskerne fortalte, at stationsforstanderen var den, der havde nøglen til "kabel-huset" i klitten, hvorfra telefon- og tele-grafkablet til New Biggin i England udgik, og det skulle nu afbrydes. Jeg gav dem adressen på vandværksbestyreren i den modsatte ende af byen, hvorefter jeg skyndsomst forsvandt ad en sidevej. Dette var min første beskedne sabotage. Knud Christensen, Hirtshals, var tidligt den morgen på vej for at tage med toget til Hjørring. Han skulle i skole. Luften var fuld af støj fra bølge efter bølge af tyske fly på vej til Norge. Allerede fra denne dag, besættelsesdagen, da han opsamlede og læste de grønne flyveblade med besættelsesmagtens “OPROP”, som tyske bombemaskiner kastede ned over byen, havde han en forvisning om, at skulle Danmark atter blive frit - og verden reddes fra nazismens barbari - måtte der kæmpes med alle midler. I et krøllet regnehæfte, der tjente som dagbog, står der med en femten-årigs kantede blyantskrift: “9. april 1940. Frø af Ugræs er føget over Hegnet. Tyskerne har overfaldet Danmark. Men de kæmper i Sønderjylland, og Nordmændene kæmper. Vi skal aldrig overgive os.” Knud Christensen skrev dette den 6. marts 2016 og han vender tilbage med hans viden om modstandskampen i mit 3. bind der skrives på nu. Pernille, maj 2019. Aalborg Stiftstidende udkom 9. april 1940 om eftermiddagen og havde derfor de fleste af dagens dramatiske nyheder med. I Haderslev blev der ligeledes kæmpet. Men de danske soldater havde ikke mange våben at slås med, og deres kamptræning var svag i forhold til den mægtige krigsmaskine, som Tyskland havde bygget op, efter at Hitler var kommet til magten den 30. januar 1933. Tyskerne ville besætte Norge og bruge Sveriges malm, der blev udskibet fra Narvik. Det var gode nødvendige råstoffer til krigsindustrien. Luftlandetropper, som vi i dag kalder faldskærmstropper, landede i Aalborg Lufthavn. Under besættelsen blev den kaldt "Aalborg Vest Flyveplads". De luftbårne tropper landede før flyene, alt var nøje tilrettelagt. Disse tyske tropper var de første i Vendsyssel den 9. april. Frederikshavns Avis 10. april 1940: ”I går eftermiddag ved fire-tiden kom de første tyske besættelsestropper til Frederikshavn. De første var et par motorcyklister og en panservogn. De kørte gennem byen og fortsatte til Skagen. Men ved godt 6-tiden kom de egentlige besættelsestropper med et par store lastbiler, der kørte ned i Havnegade foran det tyske konsulat og senere op til Hoffmanns Hotel, hvor en del officerer og mandskab blev indkvarteret. I løbet af natten kom yderligere motoriserede styrker på 250 mand, der indkvarteredes på Forsamlingsgården.”

Den 14. maj 2019

PROJEKTET I NORDJYSKE DEN 4. MAJ 2019. BØGERNE KAN KØBES PÅ HJEMMESIDERNE: http://www.vendsysselunderbesaettelsen.dk/ http://www.ostjyllanddjurslandkrigen.dk/

Lektørudtagelse. Materialet er vurderet af; Carsten Güllich-Nørby

Vesthimmerland Avis skrev i uge 51, 2018.

Seniorforsker Kenn Tarbensen ved Rigsarkivet skrev om "Vendsyssel under besættelsen".

Fra Randers Amtsavis den 9. april 2019.

Fra Randers Amtsavis den 9. april 2019.

Fra Randers Amtsavis den 9. april 2019.

Fra Randers Amtsavis den 9. april 2019.

OVERSKUDDET DONERES BORT

Men der er ingen guld for enden af regnbuen til en grisk forlægger med horn i panden eller sulten pensionist-forfatter der ønsker at skumme fløden.

Hverken forlægger eller forfatter får løn, ikke en eneste krone for arbejdet. Alle arbejder frivilligt og gratis på projektet.

Folk der bidrager med beretning eller fotos der bruges i bøgerne, får som hovedregel en gratis bog for hjælpen, men der er ikke noget med fine rødvins gaver eller løn, ej heller pengegaver.

Hele projektet drives ikke som en overskudsforretning, for der er IKKE økonomisk gevinst i at lave/skrive historiske fagbøger i den kaliber.

Bøgerne laves/skrives med en dyb seriøs interesse for at formidle en periode i Danmarks historien hvor der var frihedskæmpere, mænd som kvinder, der satte deres liv ind som indsats, for Danmarks ære og nedkæmpelse af den nazistiske undertrykkelse.

Når det 6. eller 7. bind udkommer vil det vise sig om der bliver et overskud i forlaget. Forlaget er udelukkende lavet for projektet med de her omtalte besættelsesbøger.

Et år efter det sidste binds udgivelse nedlukkes FORLAGET VREJLEV og der afregnes med moms og skat. Køberen af bogen kan glæde sig over at overskuddet fra hele bogprojektet bliver doneret til formål der har med besættelsestiden at gøre. Det kunne være: Frihedsmuseets Venners Fond, Frihedsmuseet eller 4. maj kollegierne.

Om bogfremstillingen

Hvert år slider jeg en computer op og det samme med printeren, maskinerne brænder kort og godt sammen, ved at være tændt det meste af døgnet.

Alene det digitale arkiv fylder over 150 GB på en pc. + alt det der er på eksterne harddiske. Hertil kommer det fysiske arkiv.

Der er ikke råd til en korrekturlæser som koster ca. 100.000 kroner for 700 sider og her gælder det om at finde en hjælp. Der skal også laves grafik i bøgerne og det koster omkring 100.000 kroner at få lavet ude i byen ved en professionel grafiker, når en bog er på 700 sider. En faguddannet grafiker lærte mig nogle teknikker så jeg selv kunne klare den opgave på rimelig vis.

Der skal laves bogholderi, moms og skatteregnskaber og her er det nødvendigt med en revisor. Revisoren er den eneste i projektet der aflønnes.

Mange venlige hilsner fra FORLAGET VREJLEV

Ib Vestergaard og forfatteren Pernille Pedersen