2020 2021

KØB BØGERNE HER PÅ HJEMMESIDEN

Efter befrielsen kunne danskerne søge erstatning ved ”Erstatningsrådet”.
Følgende har jeg fået forklaret af Annie Langberg i 2013. Erstatning kunne der tildeles folk som havde mistet deres hjem på forskelligvis. Der kunne søges erstatning i forbindelse med f.eks. flugt, tabt arbejdsfortjeneste, uddannelse, mistet indbo osv. Søgte modstandsfolk erstatning efter befrielsen var der ofte et krav om deltagelse og dokumentation for at have arbejdet/deltaget i modstandsbevægelsen i mindst et år, for at kunne udløse erstatning.
Annie Langberg var en af Toldstrups kurerpiger og kodepige i 1944. I november 1944 måtte hun flygte til Sverige da Gestapo havde rettet blikket mod hende. Annie havde været med i en miss Randers konkurrence og var på den måde endt med et billede i avisen og det var ej så godt. Hun var medlem i Erstatningsrådet efter befrielsen og var med til sagsbehandlingerne. Selve arkivet/arkivalierne vedrørende alle de søgte erstatningssager ligger i dag på Rigsarkivet. I forbindelse med en ansøgning, skulle ansøgeren vedlægge en beretning og begrundelse. På mange måder er det store arkiv fyldt med mange større og mindre beretninger om besættelsestiden der fortæller meget om hverdagen i perioden 1940 - 1945.